Sjælerejser

Sjælerejser – Regressionsterapi

Tidligere liv

DUR – terapi

En dag for to

Priser

Sjælerejser – Regressionsterapi – DUR – terapi

Regressionsterapi også kaldet en sjælerejse, er en terapi form, hvor det er dig der er på en rejse – enten et tidligere liv eller i en DUR – terapi. Det er dig, der rejser/oplever og mig der guider dig.

Principperne er udviklet  af Helle Odder. Jeg er uddannet regressionsterapeut hos Helle Odder med hendes mand Rud Grandt som gæstelærer. Under uddannelsen havde jeg 39 klienter på rejse.

Nyt !

I september 2019 var jeg på efteruddannelse hos min lærermester. Jeg tilbyder nu DUR – terapi – læs mere om dette længere nede på siden.

Efter et par års arbejde med sjælerejser, har jeg nu udvidet mit koncept til at have mulighed for at have en mere intens afdødekontakt. Jeg har flere gange oplevet at mine klienter har haft en dialog med deres afdøde kære. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere for du får kontakt, men muligheden er der.

Har du nogle spørgsmål i dit liv, som fylder meget hos dig, kan du skrive dem ned. Vi kan så stille dine spørgsmål under rejsen. Måske får du svar.

Inden du kommer.

Det er vigtig at du møder og du ikke har vigtige aftaler før og efter rejsen.  Kommer du med ro og uden forventninger så får du det bedste oplevelse. Det er en stor fordel, at du har prøvet at meditere nogle gange inden du kommer. Du er velkommen til at høre mine meditationer, som du kan finde her på hjemmesiden. Måden du oplever meditationerne på, er nogenlunde samme måde som du oplever sjælerejsen.

En terapi starter med en forsamtale om det, der rører sig i dit liv. Det kan være du har uhensigtsmæssige handlemønstre, fobier eller uforklarlige følelser, som præger din hverdag. Årsagen kan stamme fra et tidligere liv. Alt hvad du ser i et tidligere liv, har du oplevet, Det du ser idag, er ” kun” et gensyn.

Derefter fortæller jeg hvordan rejsen skal foregå og hvad din rolle er.

Jeg laver  en afspænding med dig og tæller dig ned  i en let trance, hvor vi tager kontakt med din skytsånd.  Du vil kunne huske alt fra rejsen, du er ikke længere væk end du ved, hvad der foregår omkring dig.

Så kommer du på rejse, hvor jeg guider dig. Hver rejse er individuel med sine unikke oplevelser.

Bagefter gennemgår vi dine oplevelser.

Det er ikke farligt at rejse til tidligere liv. Hvis du oplever noget, du finder ubehageligt, har jeg muligheden for at fjerne det og bagefter flytte dig væk fra oplevelsen.

Hvem må rejse ?

Aldersgrænsen er minimum  18 år.  Det er godt at have en vis modenhed, når man skal på en rejse med sjælen, da du gerne skal bearbejde de oplevelser, du får. Du bør ikke rejse hvis du er under stærk medicinering, afhængig af alkohol eller euforiserende stoffer.

Forsamtale til sjælerejse

Forsamtale til sjælerejse

Tidligere liv

Et tidligere liv er et gensyn med det, du har oplevet. Din sjæl har alle erfaringerne med fra dine tidligere liv, og med hjælp fra din skytsånd kan du se og opleve det, som er relevant for dit nuliv. Du kan opleve følelser og stemninger, men ingen smerte.

Du kan tage rejsen som en regressionsterapi, hvor vi lægger vægt på at finde årsagen til de problemer, som du må have i dit nuliv. Det som du kan opleve undervejs på rejsen, kan give dig forståelse for, hvorfor du reagerer som du gør i dette liv. Er du f.eks. bange for vand, ild eller højder, kan du måske finde forklaringen i et tidligere liv. Vi forsøger sammen at finde nogle “røde tråde” fra dit tidligere liv til dit nuliv.

Du kan også vælge at komme på en turistrejse til et tidligere liv. Her koncentrerer vi os mere om at få informationer om ting som årstal, land, by og eventuelle gadenavne. Vi ved ikke på forhånd, hvad du oplever, men jeg guider dig, så du kan få så mange fakta frem om det liv, du levede. Oplever du eventuelt en følelse, som du ikke bryder dig om, så fjerner jeg den med det  samme.

Du får en grundig vejledning i, hvordan du kontakter din skytsånd og bruger denne i din hverdag.

En sjælerejse tager 3 timer.

Rejsen bliver optaget og du får den tilsendt på mail.

DUR – terapi, ©Helle Odder

Dyb Universel Regression

Dur – terapi er en fantastisk rejse ind i dig selv og i det åndelige univers. 

Det er en dyb, healende og kærlig rejse. 

Du får kontakt med din skytsånd som guider dig på din rejse. 

Du får en grundig vejledning i, hvordan du kontakter din skytsånd og bruger denne i din hverdag.

På turen møder du andre skytsånder, åndelige vejledere og universets højeste kraft.

Du bliver guidet, så du får de ting af vide som er vigtige for dig, så du kan komme videre med din udvikling.

Alt hvad du ser og oplever er kærligt og du får gode råd med dig.

Du besøger det store åndelige rum, hvor du i biblioteket ser din livets bog, du kan møde andre sjæle og der er mulighed for afdøde kontakt.

Du kan bære på nogle traumer, disse kan være fra dette liv eller fra tidligere liv. Du kan sammen med din skytsånd kigge på disse traumer og få dem forløst. 

Under hele rejsen vil du modtage healing, en meget dyb healing som du kan mærke i krop og sjæl. 

I en DUR – terapi kan du få forklaringer på de fysiske og psykiske ting som du eventuelt tumler med.

En DUR – terapi varer ca. 3 timer.

Den bliver optaget og du får den tilsendt på mail.

Sjælerejse til tidligere liv

Sjælerejse til tidligere liv

En dag for to

Er I to, der gerne vil rejse, kommer jeg gerne til jer.

Jeg laver en fælles forsamtale med jer, hvorefter I rejser én af gangen. Efter hver rejse, gennemgår jeg oplevelsen med dig/jer.

Der kan vælges mellem regressionsterapi, turistrejse og DUR – terapi, hvad I hver især ønsker.

En dag for to varer ca. 4 – 4½ time.

Rejsen bliver optaget og du får den tilsendt på mail.

Jeg har lavet en lille video, som ligger på youtube. Der fortæller jeg lidt om hvad andre har oplevet på deres rejse.

Se den her:

 

Caja har været på en rejse til et tidligere liv. Rejsen tog ca. en time, jeg har forkortet den ned til 15 minutter. Se den og du får en ide om hvordan en rejse foregår. 

I slutningen af filmen knytter Caja et par kommentarer til sin oplevelse. 

Priser

Når du bestiller en tid, bedes du indbetale et depositum på det halve beløb. Når jeg har modtaget pengene, sender jeg en bekræftelse til dig på SMS. Resten af beløbet betales på dagen. Hvis du udebliver eller melder afbud senere end 24 timer inden, forfalder hele dit depositum.

Depositum:     MobilePay  11265 eller

SparNord reg.  9314 konto nr. 4584588891

Tidligere liv       3 timer     1800 kr.

DUR – terapi      3 timer     1800 kr.

Ønsker du at jeg skal komme hjem til dig og rejse med dig, er der et tillæg på 100 kr i Aalborg

En dag for to   4 – 4½ time       2800 kr.

Uddannet Regressionsterapeut hos Helle Odder og gæstelærer Rud Grandt

Uddannet Regressionsterapeut hos Helle Odder og gæstelærer Rud Grandt